det P3rfektte liv.

Forleden aften gik turen mod Halfest i Gilleleje. Ikke det mest ophidsende sted at befinde sig, men dog har stedet og festerne en ganske speciel atmosfære. Måske er det synet af de små 9. klasser der vækker en følelse af nostalgi til live, når man mindes om dengang man selv lige var fyldt 15 og højt på strå. Eller måske er det blot gensynet med kærester, venner og bekendte man ikke har set i lang tid, der får en til at svæve på skyerne.

En ganske særlig kammerat, jeg ikke møder særlig ofte, faldt jeg i snak med under aftenens væld af fulde og mere eller mindre påvirkede mennesker. Vedkommende jeg var stødt på, fortalte mig at han ville give alt for det perfekte liv. Efter hans mening var det perfekte liv det samme som en tilværelse med et velbetalt job, et højt karaktergennemsnit og en sød kæreste. Jeg fortalte ham per automatik, at han vel nok havde en pind i øret og højst sandsynligt ikke var klar over hvad han snakkede om.

Inden længe blev jeg klar over, at det ikke var ment som nogen spøg. Alvoren blomstrede i hans øjne. Det gik op for mig, at han ikke syntes, at nogle af disse ‘perfekte’ ting gjorde sig gældende i hans åbenlyst ‘miserable’ tilværelse.

Oplevelsen har ligget lagret i mit sind lige siden jeg tog afsked med Hallen. Jeg bliver ved med at stille mig selv spørgsmålet; hvad er det perfekte liv? Er det alt det som udgør en kontrast til min vens tilværelse, eller det som danner en kontrast til vores egen tilværelse? I virkeligheden er græsset vel altid en smule lysere på den anden side.

Da jeg havde en uimodståelig trang til at få sat nogle ord på lige præcis dette emne, kom jeg i tanke om et essay jeg engang havde skrevet. Stileoplægget blev serveret som et lys i mørket under datidens terminer halvvejs gennem 9. klasse. Som igennem ethvert essay forsøger man at definere og anskuliggøre tanker og holdninger i forhold til emnet, for til sidst at ende med en konklusion og en rød snor, der guider læseren tilbage hvor essayet tog sit udgangspunkt: Det perfekte liv.

I 9. klasse havde jeg en betydelig anden forståelse for de værdier der skulle præge det perfekte liv. I dag er min opfattelse anderledes. Hvad med din?

Guide: How to handle a ….

Jeg faldt over et lille forholdsvist uskadeligt dokument fra en af mine veninder. Lad det blive læst som en iagtagelse af det feminine køn, rettere end reelle retningslinier og lad dem gerne blive forstået som en kontrast til de forhold der præger virkeligheden. [Tak til Sanna]

When she walks away from you mad
[ Follow her ]

When she stare’s at your mouth
[ Kiss her ]

When she pushes you or hit’s you
[ Grab her and don’t let go ]

When she start’s cussing at you
[ Kiss her and tell her you love her ]

When she’s quiet
[ Ask her what’s wrong ]

When she ignores you
[ Give her your attention ]

When she pulls away
[ Pull her back ]

When you see her at her worst
[ Tell her she's beautiful ]

When you see her start crying
[Just hold her and don’t say a word ]

When you see her walking
[ Sneak up and hug her waist from behind ]

When she’s scared
[ Protect her ]

When she lays her head on your shoulder
[ Tilt her head up and kiss her ]

When she steals your favourite hat
[ Let her keep it and sleep with it for a night]

When she teases you
[ Tease her back and make her laugh ]

When she doesn’t answer for a long time
[ reassure her that everything is okay ]

When she looks at you with doubt
[ Back yourself up ]

When she says that she likes you
[ she really does more than you could understand ]

When she grabs at your hands
[ Hold hers and play with her fingers ]

When she bumps into you
[ bump into her back and make her laugh ]

When she tells you a secret
[ keep it safe and untold ]

When she looks at you in your eyes
[ don’t look away until she does ]

When she misses you
[ she's hurting inside ]

When you break her heart
[ the pain never really goes away ]

When she says its over
[ she still wants you to be hers ]

When she repost this bulletin
[ she wants you to read it ]

- Stay on the phone with her even if she’s not saying anything.
- When she’s mad hug her tight and don’t let go
- When she says she’s ok don’t believe it, talk with her
- Because 10 yrs later she’ll remember you
- Call her at 12:00am on her birthday to tell her you love her
- Call her before you sleep and after you wake up
- Treat her like she’s all that matters to you.
- Tease her and let her tease you back.
- Stay up all night with her when she’s sick.
- Watch her favourite movie with her or her favourite show even if you think it’s stupid.
- Give her the world.
- Let her wear your clothes.
- When she’s bored and sad, hang out with her.
- Let her know she’s important.
- Kiss her in the pouring rain.
- When she runs up at you crying, the first thing you say is;
“Whose ass am I kicking babe?”

Blablabla

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det… Men det er en følelse som plager mig af og til. En ubeskrivelig følelse, der vidner om rastløshed og tanken om, at man gerne vil have ændret nogle basale ting.

Er det værelset som lige har brug for et ekstra pift, med de sidste nye møbler fra IKEA, eller er det blot tanken om at det ligner et bombet lokum og at man måske burde rydde op? Måske har tanken strejfet ens dårlige samvittighed, der gerne så, at man fik elimineret weekendens bodegamuskler?

Hver gang følelsen rammer mig, som en regndråbe fra den gennemsigtige himmel, skabes en uorden. Min krop og mit sind kan ikke slappe af. Et indre kaos bryder fri. Jeg kunne bestige bjerge for at få bragt min rastløshed til hvile. Alligevel vælger jeg blot, at skrue en decibel op for lyden på mine allerede rystende små Logitech højtalere, hvilket også svarer til en dekade af den naturlige logaritme.

Men hvad er det præcis for nogle forhold jeg gerne vil have ændret? Er det folks dømmekraft der påvirkes af deres manglende handlekraft, hvilket jeg oplever, der er ved at blive et udbredt fænomen i det senmoderne højkonjunktur samfund også kaldet Danmark?

Det er af min opfattelse, at der altid kan gøres noget ved de forhold, som man opfatter forkerte, men af egen selvrespekt betyder det nødvendigvis ikke at disse holdninger skal klarlægges for enhver. Tænk dig om - overvej - er du utilfreds med noget eller er der nogle forhold du synes skal ændres?

Menneske og Maskine

Vi lever i et samfund, der er præget af maskiner. Maskiner i alle former, maskiner i alle afstøbninger. Vi kan ikke undvære dem. Maskinerne har gennemgået en drastisk udvikling, og er i dag blevet en del af min hverdag. Samfundet er ved at gennemgå en udvikling, hvor selv teknologien kan have svært ved at følge med. Vi er på vej ind i det digitaliserede samfund.

Alle vandrer rundt med dem, sågar jeg selv, og vi er afhængige af dem. Vi er ikke selv bevidste om det, men den lille fredsforstyrrer som ligger i enhvers lomme, præger os og det samfund vi lever i. Vi er altid online, hvad enten det er igennem vores mobiltelefon, computer, eller andet nyt omvandrende teknologi. Mange fornemmer det ikke, men den måde vi håndterer situationer på, ja endda vores opførsel, har rødder tilbage i det som sørger for at holde os online. Danmark er et af de lande i verden, hvor størstedelen af befolkningen har adgang til- og bruger internettet.

Som født i starten af 90’erne har jeg siddet på første parket og iagttaget, hvordan den nye teknologis påvirken på vores samfund har gået sin gang.

Kultur er et vidt begreb, som spænder over alle de traditioner og værdier, som det indebærer at være dansk. Sproget spiller selvfølgelig en vigtig rolle, og der er ingen tvivl om, at det har været påvirket meget af den teknologiske udvikling. Hvis du tager og ser et afsnit ”Matador”, er den måde, man taler og udtrykker sig på ikke til at overse. I dag bærer de unges sprog præg af den måde de e-mailer og sender sms beskeder på. Man kan nærmest snakke om et helt nyt ”it-sprog”. De anvender tegn og forkortelser, og kan ikke skelne mellem ”mobilsprog” og dansk retstavning. Stadigvæk adopteres flere og flere engelske udtryk og formuleringer, igennem TV apparater, engelsk musik i radioen, og sidst, men ikke mindst, gennem vores computer og internettet. Udenlandske bandeord og vendinger er blevet til en del af vores ordforråd, og vi tænker derfor ikke videre over det, når vi benytter dem i daglig tale. De mange engelske udtryk er med til at danne en kløft i kulturen og forringe vores sprog, men samtidig er det også en nødvendighed, at kunne tale et internationalt sprog ved kommunikation over internettet, og det kan derfor næsten ikke undgås, at vores sprog fornys og udvikles.

Maskinerne spiller en meget stor rolle i vores hverdag, og det er også et yderst omdiskuteret emne i medierne, hvilken indflydelse det har på vores børn, at leg med vennerne bliver erstattet af adskillige timer foran skærmen. Børn der erstatter venskaber med computer, vil komme til at mangle sociale færdigheder, og i sidste ende lide af overvægt. Sundhedsstyrelsen opfordrer forældre til at deres børn skal dyrke 1 times motion om dagen. Man kan fristes til at stille sig selv spørgsmålet, hvordan det påvirker vores adfærd, at vi ubevirket kan kommunikere med de fjerneste afkroge af verden, når behovet for at gå i supermarkedet snart er ikke-eksisterende, fordi alt kan bestilles over internettet.

Hvad er glæden ved al denne nye teknologi og alle disse maskiner? Jeg finder mig ofte selv stående i et kæmpe dilemma, da jeg mest af alt, finder det som virkelig er dansk, er ved at glide ud af danskernes hænder. Alt det som er dansk, er ved at blive overset af danskerne. Maskiner som før var en speciel ting de danske hjem, et redskab som blev brugt til at aflaste arbejde, er blevet til en del af det danske samfund. Meget af det som engang var dansk, er ved at blive overtaget af ting med udenlandsk oprindelse. De gode gamle Matador-afsnit er blevet overtaget af Superman, Batman og en række andre heltefigurer, som på ingen måde kan associeres til Danmark. Men alligevel har computerens revolution imod samfundet, udviklet sig til at blive en af de bedste og nemmeste veje, at tilegne sig ny viden på. Computeren har med andre ord, været med til at gøre Danmark til det informationssamfund, jeg selv er en del af i dag.

Da jeg startede med at skrive, var jeg overbevist om, at computeren var kommet for at blive. Det er den også, men det er utrolig vigtigt, at vi betragter den som et redskab, og ikke lader den erstatte vores sociale relationer.

Alien Youth

Det er et udbredt fænomen at teenagere giver deres forældre hovedpine. Men hvorfor er det, ifølge en artikel fra The Times Magazine, de britiske børn som giver den værste? En del af årsagen kan måske findes i det omsorgssvigt de britiske forældre har over for deres børn. De er aldrig til stede.

Sammenlignet med andre kulturer er de britiske børn langt mindre integreret i “voksenverdenen”, også tilbringer de langt mere tid sammen med jævnaldrende. Desuden hindrer kløften mellem klasserne den sociale mobilitet, samtidig med at uddannelsessystemet udelader mindre dygtige elever. Rettere sagt er en britisk elev, med den forkerte baggrund dømt til at blive »left in the cold«.

Til den britiske ungdomskultur kan det tilføjes, at de står for den hyppigst forkomne ungdomskriminalitet, hvor op mod halvdelen af unge under 15 år, har været indblandet i kriminalitet. De er mere tilbøjelige til at prøve stoffer og begynder ofte at ryge unge. De britiske piger er de mest sexuelt aktive i Europa - hvilket resulterer i en høj procentdel af de unge som bliver gravide og får sexuelt overførte sygdomme. Hvorfor mon den Unicef undersøgelse som blev foretaget i 2007, med fokus på unges velbefindende i 21 industrialiserede lande, placerede England på en solid sidsteplads?

Men det er ikke blot et svigt fra forældrene. Englændere har aldrig været særlig komfortable med den idé der omhandler “barndom”. Mange englændere ser ofte de unge som et problem. Tidligere blev de rige børn anbragt i børnehaver og kostskoler, mens de fattige blev sendt i markerne for at tjene. Den britiske ungdom er stadig forventet til at kunne fungere som voksne i en meget tidlig alder. Dog føler mange unge, som bevæger sig ind i de voksnes rækker sig afvist.

I december 2007 blev en ny plan offentlig gjort, som sulle sætte fokus på det stadig markante problem. Planens primære opgave var baseret på princippet om, at det altid er bedre at forebygge et nederlag end at tackle en krise senere. Selvom England muligvis vil skabe gunstige forhold for ungdommen, må de stadig indse konsekvenserne af den drejning udviklingen har taget. En start kunne måske være at lytte til ungdommen?

»Hvad er ungdom? En drøm«

-Søren Kierkegaard

tid/time/temps/ziet

Hver morgen står jeg op. Stiger på bussen. Stiger af den. Sidder på min rumpe. Tager bussen hjem og går i seng. På den måde formår jeg at bruge 24 timer i døgnet. Men er det meget - eller jeg skulle måske spørge, er det lidt?

For det længelsesfulde kærestepar der ikke har set hinanden, kan én dag være meget, mens det for OL svømmeren, der netop er kommet på anden pladsen, var millisekundet som havde afgørende betydning.

En gennemsnits dansker lever 65.1744 timer på et liv. Deraf har jeg allerede brugt 14.0976, hvilket svarer til 21,63…%. Omregnet burde jeg have brugt 1/5 af den tid jeg har fået til rådighed. Men for at udnytte den rigtigt, må jeg vel også være klar over hvad tiden er?

Ordbogen vælger at forklare mig det således, uden at jeg føler mig det mindste klogere: Tiden er en del af tilværelsen som omfatter fortid, nutid og fremtid, og som måles i sekunder, minuter, timer, dage osv. Men som Poul Kjøller også udtrykker; “så er tiden noget mærkeligt noget”. Jeg kan ikke røre den, jeg kan ikke smage den, jeg kan ikke lugte den. Tiden er måske ikke helt til at forstå trods alt.

Er den lille eller stor, høj eller lav? Kantet og bitter eller sød og sund? Hvis jeg selv måtte vælge, så skulle den være en fyldt chokolade, for så ville Forrest Gump sige: “Man ved aldrig hvad man får”.

For mange er det blot et spørgsmål om at udnytte tiden. Men jeg vil være anderledes. Jeg vil ikke være som de døde fisk der flyder med strømmen. Istedet for at udnytte tiden, vil jeg leve i tiden. En anelse mere raffineret; jeg vil leve i nuet. For tiden er vel i virkeligheden det som omgiver os, her og nu. Tiden kan man ikke definere; den er et begreb og samtidig en evig lille fredsforstyrrer, der lever i det nederste højre hjørne på min computer.

Inden jeg får set mig om har jeg allerede forbrugt en brøkdel af den tid jeg har tilbage. Men hvorom alting nu befinder sig, mellem himmel og jord, så er tiden personlig og den defineres i højeste grad ud fra vores værdier og livsopfattelse.

Bibelen - Prædikerens Bog: Kapitel 3.

“Alt har sin stund og hver en Ting under himmelem sin Tid, Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge, Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse, Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste, Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til krig og Tid til fred.”

Kære Dagbog

Så er jeg endelig vendt hjem efter en lang (og våd) påskeferie. Turen gik mod Val Thorens, som franskmændende vælger at udtale det: [Vahlj Tjorængs], som er en by i Alperne. Turen forløb helt ud over forventninger og pisterne selvfølgelig, samtidig med at busturen derned tog 15 timer længere end forventet.

Den franske mad, det franske sprog og alt det som er fransk er jo i sig selv en oplevelse. (Frankofilli?). Jeg har valgt en række billeder med dels mig og mine ærede rejsefæller, som kan ses nedenstående.

Desværre løb jeg ind i et uheld og ligger på ovenstående billede i sengen. Det vil rettere sagt sige, at jeg gled ind i et uheld på isen, under tidligere nats pubcrawl.

Val-Tjoræens er stedet, hvis man elsker at stå på ski, men samtidig også kan klare de våde varer i lange baner. Men nu går turen mod fest i Gilllleleje.

Desuden er der lavet en mindre film fra turen, som kan findes på youtube.

Svigtende Verdenssamfund!

Det er endnu engang blevet besluttet ikke at gøre noget i sagen om det, USA betegner som et folkedrab i Sudans Darfur-region. Den manglende indgriben er endnu et eksempel på at FN-systemet er til mere skade end gavn.

Endnu engang svigtede verdenssystemet 1.400.000 mennesker i nød. Hundredetusinder kan ikke få mad, mens op mod 400.000 har mistet livet. Overgreb på børn og kvinder, landsbyer der afbrændes, og flygtningelejre, der omringes, så nødhjælpen ikke har mulighed for at nå frem.

FN betegner det som den største nuværende humanitære katastrofe verden endnu har stået overfor. Desværre er løsningen på den årelange konflikt gået drastisk tilbage. Netop som man har bestemt sig for at gribe ind, nøjes FN med en erklæring om at ville slutte fred. En erklæring de fleste betegner som svag og sandsynligvis nytteløs. Resultat heraf vil formentlig være en fortsat humanitær katastrofe, som USA’s daværende udenrigsminister Colin Powell har betegnet som et folkemord.

Alligevel har verdenssamfundet – i form af FNs Sikkerhedsråd – ikke fundet det værd at benytte de midler, som FN har til rådighed: Man kan indføre sanktioner, og dernæst sørge for en militær tilstedeværelse, således at Darfur-flygtningene kan færdes sikkert, modtage hjælp og på et tidspunkt vende hjem. Ligesom da FNs Sikkerhedsråd ikke ville gribe ind over for Saddam Husseins terrorregime i Irak, findes der altså mange motiver for den FNs manglende handling i Darfur.

Måske kan det tænkes, at nogle af Sikkerhedsrådets islamiske medlemmer holder hånden over den nuværende sudanske regering, netop fordi styret i Sudan er islamisk. En anden årsag kan være, at Kina har interesser i Sudans olieudvinding, som man ikke vil have ødelagt af sanktioner. Derudover er der mange lande i Sikkerhedsrådet – Rusland f.eks. – der eksporterer våben til Sudan. Men dette marked skulle jo nødig ødelægges!

Der findes altså mange gode grunde til ikke at gribe ind i Darfur. Tilsyneladende mange nok til, at Sikkerhedsrådet også denne gang ikke heller ikke gjorde noget. Mange nok til, at de 1,4 millioner mennesker i nød endnu engang må se til, at verdenssamfundet totalt glemmer dem, og de vilkår de lever under. Det handler derfor snarere om det, at nationerne i Sikkerhedsrådet udnytter FN til at sikre egne nationale interesser.Men selvfølgelig kan man jo vende perspektivet helt rundt, og sige, at det jo ikke er verdenssamfundet, der myrder, voldtager og dræber i Darfur. De dramatiske skridt som sanktioner og militærtilstedeværelse er handlinger som nødigt skal tages i brug, og absolut kun benyttes som en sidste udvej.

For at se det i et langt større perspektiv, kan man spørge sig selv, hvorfor det egentlig var, at man efter Anden Verdens krig stiftede FN? Var det ikke, som der står i de første linjer af Verdenserklæringen om menneskerettigheder, for at sørge for »At alle mennesker er født frie og lige, og at enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed«? Det burde ikke komme bag på nogen, eftersom at samtlige lande på denne klode har skrevet under på erklæringen.

Denne tekst har verdenssamfundet skrevet under på, at de ville leve op til, men hvad er det så for nogle ting der foregår i øjeblikket foregår i Darfur?

Det der virkelig finder sted er, at en række FN-lande benytter FN som en højere instans til at fastholde mennesker til at leve under sult og tørst. Medlemslandede benytter FN til at pleje egne interesser! Kan disse mennesker, der styrer spillet ikke erhverve sig selv en lille smule værdighed? Som FN er indrettet nu, kan man i demokratiske lande være sikker på, at folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden vil fortsætte i måneder og år. I en verden uden FN, ville man være i stand til at slå ned på folkemordere, uden bagefter at kunne blive beskyldt for at have overtrådt internationale love og regler. Darfur-krisen er et eksempel på, at FNs virksomhed ikke er andet end en bedrøvelig tragedie. FN er på vej til at svigte sit egentlige formål ved at lade Darfur i stikken. FNs Sikkerhedsråd er blevet et sted for forbrydere, der lader ofre i stikken.

Der er brug for en reformering af FN. De Forenede Nationer skal moderniseres, således at vi vil være i stand til at løse humanitære katastrofer.

Vi så det med Kosovo. Vi så det med Irak. Vi så det med Rwanda. Og nu ser vi det med Darfur.

Sverigeogsvenskere

Jeg sad netop og snakkede med min svenske veninde, da vi begyndte at berøre et ellers meget følsomt område. Hvorfor er det nu lige, at vi som danskere har et så anspændt forhold til svenskerne? De er vores naboer, snakker en dialekt af dansk også har de opfundet Volvo’en.

Men Volvo’en er jo en dejlig bil, dansk er et dejligt sprog og som naboer burde vi da have et meget tæt forhold? Men under overfladen er det ganske anderledes. Faktisk snakker utrolig mange på en ubehøvlet og respekløs måde om svenskerne; som var de fra en anden planet!

Toilet i Helsingør: “Træk i snoren. Svenskerne har brug for vandet”.

Men folk må da indse, at vi ikke kan blive ved! De overtog engang vores jord, og vi slog igen uden held. Vi burde have lært af vores fejl, men fortsatte i 30 år ved trediveårskrigen (1618-48). Vi burde have stoppet mens legen stadig var god; men nej, ikke hvis det stod til danskerne. 200 år senere var de 3 landsdele; Skåne, Halland og Blekinge stadig fyldt med danskere, og omtrent to århundreder senere vakte romantikken live i vores nationalitetsfølelse og selvtillid. Romantikken blev grundstenen til et tilsyneladende voksende had mod svenskerne, som i dagens Danmark stadig eksisterer.

Mange ting på den svenske jord har alligevel meget tilfælles med det, som vi ofte forbinder med “dansk”. Ganske vidst sælger pølsevognene ikke knæk-pølse og wurst, men i stedet kötbuller og potatismos og Oehlenschlägers “Der er et yndigt land”, er for længst blevet udskiftet med Sturzenbeckers “Det är ett ‘yndigt’ land”.

“Det hedder gamle Danmark” synger vi hver gang vi får mulighed for det - men mon ikke vi burde revidere vores egen selvopfattelse og tænke i nye baner? Romantikken sluttede trods alt halvanden århundred siden.

Along the week = langs ugen?

Ahh ja. Endnu en travl uge overstået!

Som i kan se har jeg en lille dille med at tage billeder af mig selv og Co. ovre i skolen, når timerne synes urimeligt lange. Nej det er bestemt ikke nemt at gå i skole - men selvmedlidenhed til side!

Mens jeg sidder og nyder en gammel Beatles fra 65′ og sluprer et glas rødvin i mig, overvejer jeg hvorhen aftenen skal gå. Er det mon på tide at åbne dørene for en (lille) fest i mit hus, eller skal de hvide bukser luftes endnu engang i det hede diskotekmiljø? Det er en svær beslutning. Jeg tager endnu en slurk af den mørkerøde drik, og fornemmer den bitre smag på mine følsomme læber.

Et smil brder sig på mine læber, og en ny idé slår pludselig ned i mig. Måske jeg burde gå tidligt i seng? Det lyder på sin vis ganske fornuftigt, men nej! Natten er dømt til at nå sit klimaks i aften. Mon det blot er en tilfældighed at Beatles tracket hedder “A Hard Day’s Night”?