Da jeg gik i seng igår var det med forhåbningen om at jeg ville vågne op til masser af sne. Lige som nogle af de dejlige vinterlandskaber man husker aller tydeligst fra dengang man var lille. Sneen der hænger tungt på grantræernes evige grønne grene, og sneroserne som har klæbet sig som lim til de duggede ruder.
Jeg havde sågar allerede trukket min røde slæde frem og parkeret den i carporten. Men ak! Den flygtige sne kom og forsvandt lige så hurtigt igen. Da jeg åbnede hoveddøren, på vej mod skole i morges, dryppede den nyligt svundne sne mig i hovedet. En dråbe ramte mig i øjet fra den øverste bjælke over min hoveddør, og en isnende fornemmelse skar igennem mig. Nej sneen snyder ikke. Ganske vist har den forladt sin faste og hvide masse, og taget skikkelse i en gennemsigtig og klar form – men man må endelig ikke lade sig nare – sneen er stadig kold og sommetider ubarmhjertig.
Jeg faldt over nummeret i min pladesamling. Mon det sneer i Californien?
Danska är vaeldig bra, tacka vet jag godt:) Men jag fattar faktiskt det mesta:) Men nu vill vi inte ha snö längre, nu är det vår som gäller. Kram