Ahh ja. Endnu en travl uge overstået!
Som i kan se har jeg en lille dille med at tage billeder af mig selv og Co. ovre i skolen, når timerne synes urimeligt lange. Nej det er bestemt ikke nemt at gå i skole – men selvmedlidenhed til side!
Mens jeg sidder og nyder en gammel Beatles fra 65′ og sluprer et glas rødvin i mig, overvejer jeg hvorhen aftenen skal gå. Er det mon på tide at åbne dørene for en (lille) fest i mit hus, eller skal de hvide bukser luftes endnu engang i det hede diskotekmiljø? Det er en svær beslutning. Jeg tager endnu en slurk af den mørkerøde drik, og fornemmer den bitre smag på mine følsomme læber.
Et smil brder sig på mine læber, og en ny idé slår pludselig ned i mig. Måske jeg burde gå tidligt i seng? Det lyder på sin vis ganske fornuftigt, men nej! Natten er dømt til at nå sit klimaks i aften. Mon det blot er en tilfældighed at Beatles tracket hedder “A Hard Day’s Night”?




