Fra 1880’erne fyldes Københavns gader med russiske jøder. Denne nye befolkningsgruppe, der kun snakker jiddisch, spreder sig ud over de fattigste kvarterer i København, men ikke mindst også i de jødiske netværk. København er blevet centrum for et jødisk kultursammenstød.
Jøder har fra 1500-tallet været en fast befolkningsgruppe i det danske samfund. Med en forordning fra 1814 bliver samtlige jøder ligestillet med danskere i øvrigt på en lang række områder og efter grundloven i 1949 formelt på alle områder. [1] Fra de første jøder bosætter sig i Danmark og frem til industrialiseringsperioden, udgør de danske jøder stadig kun en minoritet. For den danske jødedom sker dog en successiv udvikling, der bekræfter deres borgerliggørelse i den forstand, at de ikke blot bliver danskere, men også en del af samfundets elite. [2] Det er derfor nødvendigt at forstå, at da de russiske jøder ankommer til København, er det i en tid, hvor den dansk-jødiske selverkendelse er på sit toppunkt.
Selvom halvdelen af de immigrerede russiske jøder rejser videre, vælger en del at blive i København for at skabe sig en identitet. På folketællingen fra 1911[3] er det tydeligt, at de russiske jøder med hensyn til erhverv er udlærte håndværkere eller maskinarbejdere. Det er karakteristisk, at ca. 50 % af immigranterne blliver skræddere.[4] Som en modløber hertil befinder de danske jøder sig i handelsindustrien eller er uddannede akademikere, i henhold til folketællingen fra 1903.3 Implementeringen af de russiske jøder i det danske samfund må nødvendigvis ske gennem proletariatet.
Blandt danske jøder bliver de tilkomne russiske jøder modtaget forskelligt. Der bliver blandt andet set meget ildevarslende på den fattigdom de medbringer, samt deres sociale og kulturelle forskelligheder.
Det var en russisk-jødisk verden immigranterne levede i. De boede tæt sammen, de kom sammen socialt og arbejdede hos hinanden. Hovedparten af immigranterne klumpede sig sammen i det indre København, og i 1911 er der ud af 1600 immigranter bosat 1042 i København.3
Allerede i 1907 rejser det dansk-jødiske blad ’Mosaisk Samfund’ spørgsmålet: ”Har København en Gettho?” Dengang brugtes ’ghettoen’, som et socialantropologisk begreb, til at beskrive den måde de russiske jøder indlogerede sig i de mest usle kvarterer: ”De russiske Jøder fordeler sig over et meget stort Antal, i alt over 100 for Størstedelen fattige Gader i København og paa Frederiksberg.”[5]
Med henblik på den modtagelse de nyankomne jøder fra Rusland modtager af de danske jøder, er det klart, at der tegner sig en social polarisering mellem de to jødiske afstamninger. ”I begyn-delsen forsøgte den jødiske menighed at løse problemet ved at købe billetter til immigranterne. De ville jo alligevel til Amerika…”.[6] De danske jøder udgør samfundets elite og hersker over en stor magtkapital, mens de russiske jøder lever arbejderklassens liv i den usle ’gettho’.
De københavnske borgere ser også meget forskelligt på den store tilstrømning af russiske immigranter. Mange købmænd og handelsmænd vælger at boykotte dem, da de ser dem som en trussel mod deres forretninger. Således åbner en af artiklerne i Vokhen blat: ”Der er også det problem, at de jødiske håndværkere ikke kan få arbejde hos danskere, og at danskere ikke vil handle med jøder. De er ikke antisemitter, men økonomisk boykotter de russerne”.[7] Samtidig med at de russiske jøder er kommet i klemme blandt daværende danske jøder, er Københavnerne også begyndt, at se negativt på dette nye folkefærd.
En ny befolkningsgruppe fylder gaderne i København. De tvinges til at leve under miserable levekår i ghettoerne og fornægtes accept i samfundet. Kultursammenstød, social polarisering og handelsboykotning er blot et udsnit af de konsekvenser deres tilstedeværelse udløser. København byder velkommen til de russisk-jødiske immigranter.
[1] Thing, M. (2008): De russiske jøder i København 1882-1943, s. 31.
[2] Hartmann, G. (6/9 1951): De danske jøders kulturindsats i det 19. århundrede
[3] Københavns Universitet (1976): Nyoptælling af folketællingen 1901 & 1911.
[4] Jørgensen, H. (1984): Indenfor murene – Jødisk liv i Danmark, s. 292, 2. spalte
[5] Trap, Cordt (1906): Statistisk undersøgelse af jøderne i København.
[6] Blüdnikow, Bent (1986): Fremmede i Danmark, Samvirke December, s.2, 2. spalte
[7] Yitskhok Roytman (16/2 1912): Di rusishidishe ’geto’ in Kopenhagen, Vokhen blat
