Femte dag
Jeg afhentes af min guide klokken 06:00. Destination: Lang Tang trekking ruten, kendt for at løbe langs grænsen til Tibet gennem Himalayas bjerge.
Ankomst til Kathmandu station. Når noget er alternativt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at være primitivt. Sådan er jeg blevet opdraget af mine forældre. Men her er der tydeligvis ingen tvivl. Bussen ankommer til europæisk tid, som i Nepal er ækvivalent med at være der til tiden. Busstoppestedet er ikke-eksisterende. Bussen kører op langs fortovskanten, folk smider baggage på taget, hvor andre tager imod. Bussen proppes med mennesker svarende til det dobbelte antal sidepladser. Dem som bussen ikke rummer plads til, får en luksus siddeplads på taget, gratis aircondition der køler ned under frysepunktet i morgentimerne. Estimeret køretid: 8 timer.
Kabinen er fyldt til bristepunktet, og hver gang en ny landsby passeres, hopper nye passagerer på. Midtergangen er fyldt med sække af kartofler, kasser med cola og omvandrende geder såvel som kyllinger. Som sild i en tønde. En oplevelse af de særegne. Luften fyldes af en fæces lignende lugt. Håber ikke det er dyrene. Min medpassager bag mig, en mand fra Schweiz, knækker sig ud ad vinduet. Tilbyder ham en køresygepille. De bedøver én så man går helt i brædderne, hvilket jeg erfarer i samme nu dette skrives.
Vejen der ikke var en vej. Det kan denne tur bekræfte. For ikke mindre end tredive minutter siden punkterede vi. Min guide fortæller, at de altid har 3-4 reservehjul med. Tja, uheldet kan jo være ude.
Vi kører gennem en tyk tåge, og jeg kan til tider skelne solens varme stråler, der varmer rart. Et splitsekund senere er alt lyst og klart. Tågen stammer fra skyerne, for det er dem vi kører igennem. De hvide bjergtinder står mægtigt langs bjergsiden overfor mig. Ned langs bjerget er tiden som gået i stå. Rismarkernes utallige plateuer danner en lang uregelmæssig trappe ned ad bjerget. Det er århundredes arbejde der ligger bag udformningen af disse. Maskiner når ikke herop, alt skal manuelt gøres med hænderne.
Den politiske situation i Nepal er meget ustabil. Jeg bruger de næste tredive minutter på diskutere politik med min sidemand. Han er uddannet hydro-ingeniør fra Kathmandu, i øjeblikket arbejdsløs, og på vej hjem til sin familie i Lang Tang regionen. Den daværende præsident i landet er gået af sin post, men da der ikke er fundet en ny person til embedet, regerer han stadig landet. Rigmænd ejer store dele af landbrugsjorden i provinsregionerne, og benytter den lokale arbejdskraft til at høste og så. Fæstebønder er almindeligt fænomen. Politikerne kan ikke komme til overensstemmelse. En byge af støv suser gennem kabinen. Skærmen dækkes, binder mit tørklæde om mund og næse. Gnider øjnene, kan ikke se noget. Bønderne betaler mere end 50 procent af deres indkomst i leje til rigmændene, der ofte er beboende i udlandet. Penge ud ad landet, men ingen ind. En negativ betalingsbalance, som landets største indtægtskilde, turisterne, end ikke kan hamle op med.
Landet er ude på et sidespor, folk undgår at betale skat, sorte penge er allestedsnærværende. Ingen følger reglerne, og man tager gerne et par sække kartofler samt en ged med i bussen, hvis det indbringer en ekstra skilling. På landet går børnene ikke i skole, men vælger at arbejde for deres forældre. I byen vælger flere en uddannelse, fortæller han, mens han blik forbliver stift rettet mod mig. Han fortsætter: Hver dag forsvinder 500 uddannede mennesker ud ad landet. Sandt eller ej, stof til eftertanke.
8 timer senere. Tid til destination: Ukendt.
Kommentar: Ankomst efter 12 timer.
Trekking-tur: Lang Tang
Jeg har brugt størstedelen af min rejse på, at vandre rundt i Himalayas bjerge. Tak til min guide, Arun, der gav mig støtte på hele turen og til min trofaste portør, Chirin. Ingen ord kan beskrive hvor fantastisk det har været. Derfor må dette være nok.
